Powered by Mapus
Et online testværktøj, der kortlægger dine digitale kompetencer
Det får du ud af dit kompetencehjul
Personligt kompetencehjul
16 digitale kompetencer analyseres i dit personlige kompetencehjul
Skræddersyet anbefaling
3 anbefalede områder, der vil styrke dine digitale kompetencer
Eksempler
50 eksempler på forskellige aspekter af digital kompetence
Øvelser
184 øvelser og motiverende eksempler, der hjælper til at forbedre dine digitale kompetencer
Om det Digitale Kompetencehjul
Formålet med det Digitale Kompetencehjul er at give overblik over hvilke digitale kompetencer der findes og bør løftes, samt konkret inspiration til hvordan de mest relevante digitale kompetencer forbedres.
Det Digitale Kompetencehjul er udviklet af Center for Digital Dannelse, der siden 2009 har beskæftiget sig med digitale kompetencer og digital dannelse.
Det Digitale Kompetencehjul er teoretisk funderet i et stort EU forskningsprojekt kaldet DIGCOMP, der fulgte af Europa-Parlamentets inklusion af digital kompetence, som en af de otte kernekompetencer for livslang læring.
Udnyt kompetencehjulets fulde potentiale
Nogle medarbejdere er dygtige til at finde information i det digitale univers, mens andre er bedre til at lave et flot PowerPoint show. Der findes utallige digitale kompetencer og det kan være svært at skabe overblik over bare nogle få medarbejderes digitale styrker og svagheder.
Et abonnement giver den enkelte leder hurtigt og let mulighed for at danne sig et overblik over organisationens eller afdelingens samlede digitale kompetenceniveau og får samtidig adgang til den enkelte medarbejders resultat. Det åbner f.eks. nye muligheder for at målrette og differentiere digital kompetenceudvikling, samt at følge medarbejdernes udviklingsproces over tid.
Godt overblik
Få overblik, lige meget hvor mange personer, du arbejder med. Du kan oprette så mange personer, som du vil, og sammenligne deres kompetencer på kryds og tværs.
Skab fælles dialog
Kompetencehjulet er et involverende og dialogskabende redskab for medarbejderne, og kan bruges som et samtaleværktøj i plenum og i grupper om en lang række digitale udfordringer.
Differentieret kompetenceudvikling
Som leder har du adgang til alle medarbejdernes individuelle kompetencehjul, så arbejdet med digitale kompetencer baseres på medarbejdernes reelle behov, formåen og interesse.
Evaluer effekten
Følg organisationens udvikling og evaluer effekten af de initiativer du har taget. Blev vi bedre? Hvor ligger den største forbedring?? Hvad er næste indsatsområde?
Af Anders Skov, internetsociolog, 2016 Center for Digital Dannelse. Udgivet online marts 2016
Begrebet digital kompetence er opstået i takt med den teknologiske udvikling og efterhånden som samfundet har anerkendt de nye kompetencebehov. Udvikling af teknologier muliggør og skaber hele tiden nye aktiviteter og mål, og betydningen af digital kompetence er derfor under konstant forandring og må altid ses i relation til vor tids teknologi og anvendelsen deraf.
Mere end instrumentale færdigheder
Europæiske og danske målinger koncentrerer sig øjeblikket mere om at måle adgang og forbrug end reel kompetence (dvs. måle kvaliteten, holdninger og strategier for brugen). Men at beherske grundlæggende digitale værktøjer og online platforme er kun det første skridt i retning af avanceret digital kompetence. Udvikling af digitale kompetencer bør betragtes som en fortsættelse fra instrumentale færdigheder i retning af mere produktive, kommunikative, kritiske og strategiske kompetencer.
Mere end stort forbrug
Selvom brugen af computer, mobiler og internet er stigende blandt næsten alle grupper mennesker, er det ikke ensbetydende med, at de udvikler evner og kan drage nytte af det i de mange forskellige aspekter af livet. Forskning har påvist at et stort forbrug af f.eks. computer, mobiler og internet kun bidrager til digitale kompetencer på det operationelle plan. De højere kognitive evner til kritisk søgning og udvælgelse af information følger ikke af et større forbrug. Brugerne kan ganske enkelt forblive på samme niveau og kun anvende nogle specifikke applikationer. Derfor bør et højt forbrug af teknologi som sådan ikke betragtes som bevis for digital kompetence (van Deursen, 2010).
Definition af digital kompetence
Digital kompetence er en kombination af viden, evner og holdninger til via teknologi, at udføre opgaver, løse problemer, kommunikere, håndtere information, samarbejde, skabe og dele indhold effektivt, hensigtsmæssigt, sikkert, kritisk, kreativt, selvstændigt og etisk.
Livslang læring
Med denne forståelse in mente er en af de bedste definitioner og mindst sårbare overfor tidens tand udarbejdet under et større EU forskningsprojekt, efter digital kompetence blev anerkendt af Europa-kommissionen som en af otte vigtigste kernekompetencer for livslang læring. Det Digitale Kompetencehjul tager sit teoretiske udgangspunkt i den forskning og empiri, der ligger til grund for denne definition.
Følgende beskriver nogle af de metodiske og teoretiske overvejelser, der er gjort i forbindelse med at kortlægge digitale kompetencer i det Digitale Kompetencehjul.
Forståelse af begrebet digital kompetence er så varieret, at der ikke hersker nogen fælles eller globalt aftalt definition. Det samme er sket og sker for stort set alle begreber i relation til digitale værktøjer og processer. Det er bl.a. forårsaget af den konstante og hurtige udvikling af teknologier, som muliggør og skaber nye aktiviteter og mål. Som eksempler kan nævnes IT dannelse, digital dannelse, mediedannelse, informationsdannelse, internetdannelse mv. De er opstået i takt med den teknologiske udvikling efterhånden som samfundet anerkendte nye kompetencebehov.
Det faktum at der er så mange og forskelligartede definitioner af begrebet afspejler dets betydning. Fælles for dem alle er, at det ikke længere handler om adgang til og anvendelse af teknologien, men evnen til at drage fordel af dem på meningsfulde måder - både for liv, arbejde og læring.
Der er to primære tilgange til denne forvirrende verden af begreber og definitioner: A) Via et højt begrebsmæssig niveau, der beskriver emner på et abstrakt plan og dermed er mere immun overfor teknologiske forandringer. B) At anerkende specifik viden, færdigheder og kompetencer, der er vigtige for det overordnede formål: At identificere specifik essentiel viden, færdigheder og holdninger, der kan tjene til at vurdere folks kapacitet på det angivne område og initiere målrettet læring. Vi har valgt sidstnævnte tilgang i Det Digitale Kompetencehjul, da den metodisk understøtter formålet. Dog er denne fremgangsmåde i sagens natur mere afhængig af de aktuelle digitale værktøjer og mulige aktiviteter og har derfor brug for regelmæssig revision.
For at kunne kortlægge digital kompetence er det således nødvendigt at gå mere i dybden og se på hvilke byggeklodser begrebet består af. Det er argumenteret, at der er mere til digital kompetence end evnen til at kunne anvende en digitalt platform i praksis.
Digital kompetence skal i stedet forstås som evnen til at kombinere viden, færdigheder og holdninger passende til konteksten. Digital kompetence inddeles derfor i følgende domæner: 1) Instrumentelle færdigheder til at anvende digitale værktøj og medier. 2) Viden, teorier og principper knyttet til teknologi. 3) Holdninger til strategisk brug, åbenhed, kritisk forståelse, kreativitet, ansvarlighed og selvstændighed. Disse tre ben kaldes læringsdomæner.
Pointen i denne tre-deling af kompetencen er at skærpe opmærksomheden omkring, at der ikke naturligt følger stærke digitale kompetencer blot pga. af et stort forbrug af digitale teknologier. F.eks. viste en undersøgelse, at 19,5% af respondenterne havde valgt ikke at gå til lægen, mens 7,9% havde valgt slet ikke at følge lægens råd pga. information fundet på internettet (Ala-Mutka, 2008). Sådanne respondenter har viden om hvordan sådanne ressourcer kan findes, samt de nødvendige færdigheder til at søge og lokalisere information via en webbrowser. De mangler til gengæld den kritiske forståelse (læs indstilling) af det indhold de finder.
Viden er resultatet af assimileret information, der er opnået gennem læring. Viden er en bank af fakta, teorier, principper og traditioner relateret til et arbejde eller studie. Viden kan bedst beskrives som teoretisk eller faktuel.
Eksempler
Informativ viden kan f.eks. omfatte kendskab til relevante søgemaskiner, selvbetjeningsløsninger, lagringsmuligheders og strategier til at vurdere informationens validitet.
Kommunikativ viden kan f.eks. være teorier og medieeffekter eller kendskab til en række digitale samarbejdsværktøjer.
Produktiv viden kan f.eks. være kendskab til nye teknologier og hvordan de med fordel kan understøtte en eksisterende arbejdsproces.
En færdighed er evnen til at løse en opgave eller et problem i praksis, mens instrumentel færdighed er evnen til at anvende en metode, et materiale eller et værktøj.
Eksempler
Informative færdigheder kan f.eks. være at gøre brug af nemId, finde kilder til en opgave eller konvertere en fil til et andet filformat.
Kommunikative færdigheder omfatter f.eks. anvendelse af metoder, strategier og applikationer til at løse kommunikative opgaver.
Produktive færdigheder kan f.eks. være at kunne anvende en række applikationer til at skabe eller redigere multimedier af forskellig art.
Indstillinger og holdninger repræsenterer måder at tænke på og motivation for handle. Derfor har de stor indflydelse på folks digitale aktiviteter. Her skal f.eks. forstås etik, værdier, prioriteter, ansvarlighed, samarbejde og autonomi.
Eksempler
Holdninger til information kan f.eks. være at forholde sig proaktivt, analytisk og kritisk til den digitale information man både finder og gemmer.
Indstillinger til kommunikation kan f.eks. være om du finder værdi og mening ved at samtale med andre via et medie. Eller er meget omhyggelig med formuleringer, så de ikke misforstås af modtageren.
Holdninger til digital produktion kan f.eks. omfatte etiske overvejelser i forhold hvad der bør produceres og deles.
Metoden til at forstærke en kompetence er ligeledes afhængig af hvilket læringsdomæne, der først har brug for et skub. F.eks. kan viden løftes via undervisning eller ved at læse en bog, mens færdigheder kan fremmes ved i praksis løse et konkret problem eller opgave. Indstilling er det vigtigste og sværeste domæne at arbejde med, da de fleste mennesker er styret af deres holdninger. Processen kan involvere fralæggelse af gamle vaner, styrkelse af tillid til ledelsen, motiverende samtaler, bedre forklaringer, afstemning af forventninger i plenum, mere involvering i forandringer osv.
Læringsdomænerne er gensidigt afhængige af hinanden. F.eks. kan en holdningsændring følge af mere viden på et område. Ligeledes kan en udpræget interesse (læs indstilling) for et område medføre lyst til at vide mere om det.
I industrisamfundet bestod menneskets livsverdener bestod af arbejde (chef, kollegaer og underordnede), hjem (far, mor, børn) og foreninger (kammerater og modstandere). De bestod som adskilte og klart opdelte verdener. I vores informationssamfund er det mere præcist at tale om livssfærer, fordi der er mange flere, og fordi de overlapper hinanden. Livssfærerne kan for eksempel være arbejde, hjem, familier, interessefællesskaber, venner og forbrug.
De målbare komponenter af digital kompetence skal være brede og varierede nok til at inkludere de fordele og ulemper der knytter sig til digital kompetence på tværs af flere livssfærer. Hvad end det er som medarbejder, borger, forbruger eller i fritiden. I en digital kontekst overlapper disse livssfærer i så stor grad at de ikke giver mening at skille ad. De instrumentelle færdigheder og applikationer kan naturligvis variere mellem arbejde og fritid, men de lidt større linjer i holdninger, strategier, etik og viden omkring digital information, kommunikation, produktion og sikkerhed vil overlappe i væsentlig grad. Det betyder samtidig at en digital kompetence, der læres og anvendes i én livssfære i vid udstrækning kan appliceres i en anden. Den knap så gode nyhed er dog, at dette også gælder dårlige vaner.
Områder under indflydelse af digitale kompetencer
De målbare byggeklodser i digital kompetence skal således konstrueres i lyset af fordele og ulemper i bred forstand, på tværs af livssfærer og inkludere elementer fra alle læringsdomæner. Digitale kompetencer kan gavne folk på forskellige måder. Her følger eksempler på nogle områder i vidt forskellige livssfærer, hvor digital kompetence eller mangel på samme har indflydelse.
Privatliv
Eftersom brugen af sociale netværk stiger er det afgørende, at brugerne forstår, at disse platforme uden de relevante indstillinger for personlige oplysninger og kritisk forståelse kan medføre tab af kontrol af personoplysninger (f.eks. overleveret til tredjemand til kommercielle formål).
Beskæftigelse
IT-færdigheder er blevet et hovedfokus for beskæftigelse på grund af behovet for IT kompetente fagfolk i alle sektorer og i næsten alle typer opgaver. Forskning har vist at arbejdstagere med internet-færdigheder har bedre adgang til ønskejob og får bedre løn. F.eks. viste en undersøgelse at 58% mente, at digitale teknologier havde hjulpet dem til at finde et godt job (Van Deursen, 2010).
Identitetstyveri
Udgivelse af personoplysninger online kan også udsætte brugerne for identitetstyveri, chikane eller andre uønskede resultater. Ud over de risici, mennesker skaber for sig selv, kan de blive udsat for forskellige tekniske risici såsom malware eller virus, der videresender sensitive informationer til ondsindede personer (f.eks. adgangskoder til netbank, offentlige logins mv.).
karriere
Offentliggørelse af personlige informationer skaber permanent synlige spor, hvilket kan påvirke arbejdsmarkedet senere. For eksempel viste en undersøgelse, at omkring 50% af arbejdsgiverne brugte sociale medier til at undersøge jobkandidater, og 35% af dem havde fundet indhold, der forårsagede dem til ikke at ansætte kandidaten (Careerbuilder, 2009). F.eks. upassende fotografier, holdninger, forbrug af alkohol, narkotika eller bagtalelse af kolleger.
Ansvar, etik og lov
Folk kan ikke kun gøre skade på sig selv, men også på andre. Folk eksponerer ofte følsomme oplysninger om deres venner og kolleger - oftest for sjov (Get Safe Online , 2007). I forbindelse med arbejde har det i mange tilfælde ført til disciplinære sager mod medarbejderen (Proofpoint, 2007). Folk er ofte uvidende om gældende normer og love (Chou et al., 2007).
Mobning
På skoler er cybermobning en bekymring for både elever og lærere, og så mange som 43 % af eleverne har oplevet online mobning (Palfrey , Sacco , Boyd, DeBonis & Tatlock , 2008). En undersøgelse viser, at dette bl.a. er hjulpet på vej af forældre, hvor 21% har publiceret navne og billeder af deres børn, der kunne medføre mobning (ConsumerReports.org , 2011). Mange forældre har brug for en bedre forståelse af digital kompetence for at kunne beskytte, hjælpe og danne deres børn i den digitale verden.
Kritisk forståelse
Online indhold påvirker folks beslutninger og aktiviteter, og det er derfor afgørende, at folk forstår internettet som en ressource, hvor informationers validitet ikke nødvendigvis er blevet bekræftet. F.eks. viser en undersøgelse, at 34% af de europæiske internetbrugere havde besluttet ikke at købe et udvalgt produkt pga. en negativ anmeldelse i en blog (Hargittai , 2009). På internettet er det læseren og modtageren, der har ansvaret for at vurdere pålideligheden og værdien af information, og det er vigtigt at folk forstår dette. Mange skoler og uddannelser har forbud mod anvendelse af Wikipedia som kilde, da de mener at de studerende ikke har evnerne til kritisk og ansvarligt brug.
Innovation
Digital kompetence er vigtig for både individ og organisationer for at holde trit med udviklingen for at effektivisere og innovere nye produkter og processer. De, der ikke har kompetencer til at drage fordel af digitale medier er udelukket fra de nye muligheder, som teknologien tilbyder. Dermed risikerer vi at skabe et skel (eller en digital kløft) mellem mennesker eller organisationer, der bruger digitale medier, og dem der ikke gør. Digitale netværk er ligeledes vigtig for enhver iværksætter, da der let kan oprettes en online platform for innovative forretningsområder, også selvom de har en meget snæver målgruppe.
Social ulighed
Forskning viser, at IKT styrker traditionelle former for social ulighed. De økonomiske, sociale, sundhedsmæssige, kulturelle og samfundsmæssige fordele ved gode digitale kompetencer er mere tilgængelig for dem, der allerede har disse fordele og mindre tilgængelig for de mest trængende, såsom lavt uddannede, arbejdsløse eller ældre uden social støtte (Van Deursen, 2010). Derfor bør der tages initiativer, der kan fremme udvikling af digitale kompetencer for alle borgere, uanset deres alder, erhverv eller nuværende IKT-anvendelse.
Social innovation
Folk med gode digitale kompetencer kan anvende en bred vifte af digitale platforme til sociale innovationer og initiativer. F.eks. lancering af kollektive initiativer i et lokalsamfund, initiere et projekt eller hjælpe ofre for katastrofer.
Økonomi
IT færdigheder har også økonomiske virkninger for den almindelige forbruger, da de er i stand til at søge efter lavere priser, købe og sælge produkter og tjenester gennem forskellige kanaler.
Undervisning
Digitale værktøjer og medier giver også en ny dimension til livslang læring. De giver et middel til at udvikle innovative læringsmetoder og undervisning med elevcentrerede tilgange, samt forbinde skoler i et organiseret samarbejde.
Faglige netværk
Der er mange professionelle netværk, hvor viden udvikles og udveksles. Det er med til at give mennesker uformel læring som en del af deres personlige aktiviteter - selv når de ikke har sat sig for at lære (Ala- Mutka, 2010). Medarbejdere og fagfolk har gennem online praksisfællesskaber fået et nyt og effektivt middel til at få hjælp til opgaver og udvikle viden med andre fagfolk over hele verden.
Synlighed
De digitale sociale platforme giver også en ny scene, hvor folk kan dele deres personlige udtryk og interagere med et publikum. En undersøgelse af blogs viste f.eks., at bloggere anvendte platformen til kreative udtryk (77%), dele personlige erfaringer (76%) og dele praktisk viden (64%) (Lenhart & Fox , 2006). Folk kan ligeledes vise deres faglige eller kunstneriske kompetencer via online portaler og derved udvikle deres faglige identitet og troværdighed.
Borgerskab
Digitale medier giver adgang til mange ressourcer, hvor det er muligt at få adgang til up-to-date information fra en bred vifte af kilder. Det giver mulighed for at være bedre og bredere informeret om de igangværende begivenheder lokalt og i resten verden. Disse online ressourcer giver også folk mulighed for at udtrykke deres egne bekymringer og ideer eller rapportere og synliggøre problemer.
Sundhed
Fremkomsten af forskellige online netværk giver også nye støtteordninger for patienter med sjældne sygdomme eller forældre til sygdomsramte børn. Der er viden og ressourcer skabt af enkeltpersoner, men også af fagfolk og til tider med professionel redaktionel kontrol. Samlet set er der meget information om sundhed tilgængeligt online. En undersøgelse fandt at 83% af de voksne internetbrugere anvender online ressourcer til at finde information om sundhed (Fox & Jones , 2009).
Integration
Sociale teknologier giver mulighed for at identificere interessante fællesskaber eller skabe nye forbindelser baseret på vores interesser, værdier eller holdninger. Forskning har vist, at gode digitale kompetencer bl.a. kan bidrage til den sociale og kulturelle integration af indvandrere og etniske minoriteter (Redecker , Hache & Centeno , 2010).
Socialisering
Digitale teknologier skaber mulighed for at fastholde kontakt med mennesker vi kender. Teknologien understøtter kommunikation for mennesker, der måske ikke er i stand til på anden måde at interagere socialt (f.eks. ældre, medarbejdere i fjerntliggende steder eller familiemedlemmer langt væk fra hinanden). Forskning viser endvidere at ældre, som har lært at bruge internettet havde mere positive holdninger til aldring og oplever højere grad af social støtte og fællesskab (Cody et al., 1999).
Som det er argumenteret gør digital kompetence eller mangel på samme sin indflydelse gældende på en lang række områder. I denne kompleksitet af faglige begreber og på tværs af livets mange aspekter, giver det mening at kategorisere digital kompetence i nogle overordnede områder.
Herunder ses en model, hvor digital kompetence er skilt i fire hovedområder. Der er selvsagt i praksis overlap mellem sådanne områder og en lang række aktiviteter, der ikke kan isoleres til et enkeltstående kompetenceområde. Når vi reducerer kompleksiteten til nogle få overordnede områder sænkes nøjagtigheden af et felt. Det vi til gengæld vinder, er bedre overblik og lettere forståelse af feltet, hvilket er formålet, når digital kompetence skal kortlægges.
Evne til at identificere, lokalisere, hente, gemme, organisere og analysere digital information samt bedømme relevans og formål
Evne til at kommunikere, samarbejde, interagere med og deltage i virtuelle teams og netværk samt gøre brug af passende medie, tone og adfærd
Evne til at skabe, konfigurere og redigere digitalt indhold samt at løse digitale problemer og udforske nye måder at drage fordel af teknologien
Evne til at bruge digital teknologi sikkert og bæredygtigt ift. data, identitet og arbejdsskader samt at være opmærksom på juridiske konsekvenser, rettigheder og pligter
Ovenstående hovedområder er dog stadig på abstrakt og svært målbart niveau. For at muliggøre en konkret måling må hovedområderne derfor brydes op i mere konkrete kompetencer.
Vi inddeler information i fire mere konkrete kompetencer, der hver især er en brik i det samlede puslespil. Disse kompetencer er lagring, søgning, kritisk evaluering og selvbetjening.
Typisk stærke professioner på dette kompetenceområde er bibliotekarer, skolelærere og forskere
Evne til at formatere, organisere og gemme digitalt materiale, samtidig med at holde både sikkerhed og tilgængelighed for øje
Eksempler
Overvejer sikkerhed, tilgængelighed og lovlighed nøje, når indhold lagres
Kender til fordele og ulemper ved at gemme data i skyen, harddisk eller bærbar enhed.
Kan formatere og gemme et billede i det mest passende format (f.eks. jpg, png eller raw).
Forstår retningslinjerne for hvor og hvordan materiale gemmes.
Evne til at søge og finde digital information, navigere mellem mange online ressourcer og filtrere irrelevante oplysninger
Eksempler
Kigger f.eks. helt intuitivt og som det første efter togplaner, fakta, åbningstider, nyheder på nettet.
Kan sortere søgeresultater efter dato, forfatter, multimedie eller filformat ved hjælp af filtre.
Kan hurtigt undersøge et komplekst emne, finde fakta, læringsmateriale eller eksperter ved at søge på relevante søgemaskiner.
Evne til at behandle, forstå og kritisk vurdere digital information, der sendes og modtages
Eksempler
Overvejer f.eks. altid forfatteren og hjemmesidens troværdighed, og hvor gamle oplysningerne er
Ved hvordan søgerobotter gennemgår og indekserer digitale ressourcer, og hvordan disse søgeresultater leveres tilbage til brugeren
Overvejer altid ganske nøje, hvordan oplysninger som f.eks. personlige interesser, profilbillede, civilstand og religion kan påvirke fremtidig karriere.
Evne og lyst til at opsøge og drage nytte af selvbetjeningsløsninger på nettet
Eksempler
Kigger altid først efter en online selvbetjeningsløsning (f.eks. tidsbestilling eller køb af billetter) før du ringer eller møder op personligt.
Kan f.eks. foretage adresseændring, ansøgning om sundhedskort, tidsbestilling hos tandlæge eller betale regning i netbank.
Føler tryghed ved brug af f.eks. kreditkortoplysninger, NemID eller cpr-nummer.
Ligeledes inddeler vi kommunikation i fire mere konkrete kompetencer.
Typisk stærke professioner indenfor kommunikation er journalister, HR, marketing
Evne til og interesse for at gøre brug af, udtrykke meninger eller på anden måde aktivt bidrage og gøre sig synlig i digitale miljøer
Eksempler
Kommenterer f.eks. ofte på en avisartikel, skriver på en blog, deler på sociale medier eller indgår aktivt i et professionelt netværk.
Kender f.eks. faglige eller sociale netværk som Meetup, Pinterest, Flickr, LinkedIn, Blogster, Youtube og Twitter.
Forstår internettets muligheder på godt og ondt for at debattere og sprede politiske budskaber. F.eks. virale medier.
Evne til at bruge teknologier og medier til teamwork, koordinering og samarbejdsprocesser
Eksempler
Kender principper for digitale samarbejder og forstår at koordinere et projekt i samarbejde med et team.
Kan f.eks. skrive en e-mail hurtigt, formidle betydningen klart og undgå misforståelser.
Er f.eks. dygtig til at udtrykke en holdning eller følelse til modtageren ved at give en tekst en bestemt tone.
Evne til at afstemme adfærd, tone, sprog og teknologi ift. konteksten og sociale relationer
Eksempler
Er f.eks. dygtig til at skræddersy sprog, slang, billedtyper, farver eller multimedie i forhold til modtageren.
Har sans for indlevelse i andres følelser, tanker og holdninger (også selvom du aldrig har mødt dem ansigt til ansigt).
Har på forhånd taget stilling til, hvordan du vil reagere på en stødende kommentar eller en uhøflig e-mail.
Evne til at interagere gennem en bred vifte af digitale platforme, samt at være i stand til at vælge det bedste medie til at kommunikere med en specifik modtager eller gruppe
Eksempler
Forstår f.eks. de forskellige styrker og svagheder ved kommunikationsteknologi som telefon, e-mail, chat, videokonference og sms.
I nogle tilfælde kan et billede fortælle mere end tusind ord. I andre tilfælde er det bedste medie f.eks. en kort video.
Undersøger altid de regler man skal acceptere for at kunne bruge en online tjeneste (f.eks. vilkår for brugen af e-boks).
Typisk stærke professioner indenfor kompetenceområdet produktion er designere, programmører, IT-teknikere
Evne til at skabe, sammensætte dele og modificere indhold i mange forskellige formater. F.eks. billeder, tekst, video eller lyd
Eksempler
Kan f.eks. redigere billeder, videoer, tekst eller lyd i programmer som Photoshop, Final Cut eller Word.
Kan finde glæde ved at skabe et produkt, der udelukkende er digitalt. F.eks. et billede, musik eller video.
Kan formatere og gemme et billede i det mest passende format (f.eks. jpg, png eller raw).
Evne og vilje til at holde sig opdateret med den teknologiske udvikling og udforske nye digitale muligheder
Eksempler
Er f.eks. nysgerrig efter nye smartphones på markedet, elsker at tale om nye gadgets eller teknologiske landvindinger.
Har det fint med konstant fornyelse af software og digitale enheder og kan samtidig undgå irritation eller stress.
Er f.eks. hurtigt til at lære at bruge nye digitale enheder, online tjenester eller software.
Evne til at modificere eller skabe digitale løsninger, der helt eller delvist kan automatisere og udføre en opgave
Eksempler
Forstår f.eks. hvornår et obligatorisk kursus kan erstattes med mere fleksibel e-læring eller erstatte et ugentligt møde med en videokonference.
Har kendskab til processen, der fører fra et koncept over programmering og til et færdigt stykke software.
Kan gøre brug af databaser som Excel, MySQL, Microsoft Access eller Oracle til at lagre data, når det er relevant.
Evne til at justere applikationer og enheder til egne personlige præferencer, samt løse tekniske problemer eller opgaver
Eksempler
Forstår sammenhængen mellem elementer såsom CPU, ram, bundkort, kabler (f.eks. hdmi) og netværksrouter.
Er ikke bange for at prøve ting af uden at vide på forhånd, hvad der præcis kommer til at ske (f.eks. når en printer ikke vil printe).
Bliver ikke alt for frustreret eller giver op, når der opstår et teknisk problem.
Og til sidst det samme med digital sikkerhed.
Typisk stærke professioner indenfor for sikkerhed er Politi, jurister, ergonomer
Viden omkring gældende love og licenser for digital adfærd, information og indhold
Eksempler
Kender til lov om markedsføring, rygter, spam, copyright, trusler, diskrimination, private fotos eller spekulationer på nettet.
Tjekker f.eks. at du har rettigheden til et billede, inden du bruger det til noget.
Ved hvornår f.eks. trusler, chikane, mobning, rygtespredning og hemmeligheder går fra det irriterende til det ulovlige.
Evne til at overvåge og beskytte sine personlige oplysninger på nettet, samt forstå konsekvenserne af personlige digitale fodspor
Eksempler
Forstår f.eks. hvordan kritik eller komplimenter af andre mennesker eller organisationer i et offentligt rum kan påvirke disse.
Kan søge og finde personoplysninger som profilfoto, tidligere kommentarer, adresse, job, uddannelse mv.
Overvejer altid ganske nøje, hvordan personlige oplysninger som f.eks. profilbillede, civilstand, politisk standpunkt og religion kan påvirke fremtidig karriere.
Evne til at identificere og beskytte følsomme data samt forstå forbundne risici
Eksempler
Har f.eks. en god vane med at oprette kodeord, hvor der anvendes symboler, tal, store bogstaver samt uden brug af navn på familie eller kæledyr.
Har metoder til at genkende forsøg på at lokke følsomme data fra dig som f.eks. brugernavn, password eller kreditkortoplysninger.
Kan f.eks. anvende 2-trins verifikation eller kodeords-beskyttelses af dokumenter samt sikre, at linjen er krypteret, når disse sendes.
Evne til at passe på både sit fysiske og psykiske helbred i en hverdag omgivet af teknologi og medier
Eksempler
Kender f.eks. til den mest sunde kropspositur, skærmhøjde, benstilling samt de mest ergonomiske arbejdsredskaber.
Kender de meste alm. genvejstaster som f.eks. fortryd, søg, screenshot, fed skrift, navigation eller zoom (ctrl +).
Ved f.eks. at hovedpine, sløret syn eller smerter i håndled kan være tegn på overforbrug.
Nedenstående pyramidediagram illustrerer seks digitale kompetence-trin, der er hierarkiseret fra laveste niveau i bunden til højeste niveau i toppen af pyramiden. Hvert trin i pyramiden inkluderer de kompetencer, der findes under det pågældende trin. At typificere kompetenceudvikling i hierarkiserede trin er inspireret af Blooms kognitive taksonomi (Bloom, 1956).
Når man skal tilegne sig digital kompetence, så må man starte i bunden og arbejde sig op. Øvelse gør mester. Basal viden skal være på plads, før det kan omsættes til praksis. Problemløsning kræver både erfaring og en god portion forståelse. Digital innovation og nyskabelse både kræver intuitive færdigheder, bred og dyb viden samt velargumenterede holdninger til brugen af teknologi.
Det vigtigste udbytte ved at finde sin placering på den digitale taksonomi er, at identificere metoden til at nå næste udviklingstrin. Metoden er bl.a. bestemt af, hvor man er placeret på trappestigen. Digitale nybegyndere og studenter får sjældent meget ud af at blive sendt på kursus, da de kan have vanskeligt ved selvstændigt at omsætte det de hører i en fælles undervisning til praksis på arbejdspladsen. Ligeledes vil en digital professor ikke få meget ud af det. Ikke fordi han/hun ikke kan følge med, men fordi det bliver trivielt og kedeligt - tiden kunne være blevet brugt bedre. Alligevel sker det alt for ofte at alle medarbejdere bliver skåret over en kam og sendt på det samme kursus.
Digital professor
5.7% af population
Digital lektor
15.6% af population
Digital kandidat
30.4% af population
Digital bachelor
26.5% af population
Digital student
14.6% af population
Digital nybegynder
6.4% af population
Heldigvis skal de færreste i dagens Danmark starte helt fra bunden. Digitaliseringens fremmarch og indflydelse på stort set alle livssfærer har skærpet danskernes digitale kompetencer. I ovenstående pyramidediagram er det angivet hvordan populationen (baseret på 9500 respondenter) fordeler sig på den digitale taksonomi.
Det fremgår af diagrammet at over halvdelen af populationen befinder sig i de to midterste trin. Digitale kandidater udgør 30.4%, mens 26.5% er digitale bachelorer. Disse to trin udemærker sig ved at kunne forstå digitale koncepter og løse digitale rutineopgaver i praksis, men de savner begge evnen til at kunne gennemskue den digitale løsning til fulde. F.eks. at kunne tilrette procedurer efter personlige præferencer eller selvstændigt vælge den mest effektive vej. De gør langt hen ad vejen blot som de er blevet instrueret. Digitale adjunkter nyder dog fordel af at kunne løse en pludselig opstået digital udfordring på alternativ vis og tør at eksperimentere med andre løsninger.
Maskinen og motoren, der driver Det Digitale Kompetencehjul, hedder Mapus. Mapus blev oprindeligt udviklet udelukkende med henblik på at være hjernen bag Det Digitale Kompetencehjul (digitalekompetencer.dk), men det viste sig hurtigt, at der var behov for flere kompetencehjul, der var målrettet specifikke faggrupper.
Mapus blev derfor redesignet til at kunne indeholde en lang række forskellige digitale kompetencehjul. Hvert hjul indeholder sit eget spørgeskema, der omgående transformerer respondentens svar til et unikt kompetencehjul baseret på en lang række faktorer som Mapus' algoritme beregner.
Det er denne transformation af data, der gør Mapus til et unikt værktøj og adskiller det fra traditionelle spørgeskemaer. Respondenten præsenteres omgående for en brugervenlig, sammenfattende og handlingsorienteret fortolkning af alle de svar, som respondenten har afgivet i undersøgelsen. Derudover administrerer Mapus superbrugere, der kan generere aggregerede rapporter på en gruppe respondenter eller sammenligne grupper på en lang række parametre.
Har du en idé til et nyt kompetencehjul? Vi optager kun nye hjul i Mapus, der er seriøse, har en høj validitet og bringer ny og brugbar indsigt for respondenten. Send en forespørgsel til dd@digitaldannelse.org.
Det Digitale Kompetencehjul
Det originale digitale kompetencehjul retter sig mod den almene borger i Danmark. Hvilke digitale kompetencer er påkrævet for at indgå et digitaliseret samfund, som arbejdstager, demokratisk borger, forbruger og som et socialt engageret menneske?
Modellen er teoretisk funderet i et stort EU forskningsprojekt DIGCOMP, der fulgte af Europa-Parlamentets inklusion af digital kompetence, som en af de otte kernekompetencer for livslang læring.
Formålet med det Digitale Kompetencehjul er at give overblik over hvilke digitale kompetencer der findes og bør løftes, samt konkret inspiration til hvordan de mest relevante digitale kompetencer forbedres.
Det Digitale Kompetencehjul er udviklet af Center for Digital Dannelse og er i skrivende stund gennemført af mere end 10.000 danskere.
Elevens Digitale Kompetencehjul
Elevens digitale kompetencehjul er målrettet 7-10. klasses elever, der skal lære at søge information, indgå i online samarbejde, producere digitalt indhold og fremfor alt gøre dette med sikkerhed for øje.
Formålet med Elevens Digitale Kompetencehjul er at skabe gamificeret indgang for eleverne til en lang række øvelser, der styrker eleverne digitale kompetencer. Alle øvelser er struktureret omkring et kompetencehjul, der fremmer overblik og skaber synlig læring.
Modellen tager sit teoretiske udgangspunkt i Undervisningsministeriets fire elevpositioner under uddannelse: 1) Eleven som kritisk undersøger, 2) eleven som analyserende modtager, 3) eleven som målrettet og kreativ producent og 4) eleven som ansvarlig deltager.
Elevens Digitale Kompetencehjul er udviklet af Gyldendal Uddannelse og Center for Digital Dannelse i samarbejde med 6 grundskoler.
Underviserens Digitale Kompetencehjul
Underviserens digitale kompetencehjul er målrettet undervisere, der skal inddrage teknologi i undervisningen, udnytte digitale læringsresourcer og understøtte elevernes tilstedeværelse i et virtuelt læringsmiljø.
Formålet med Underviserens Digitale Kompetencehjul er at strukturere og synligøre digitale kompetenceområder, hvor underviseren kan få gavn af at forbedre sine evner og øget indsigt i de områder hvor underviseren allerede har stærke digitale kompetencer. For ledelsen er formålet en samlet strategi, der fremmer hele personalegruppens digitale evner, viden og færdighed.
Modellen har sin baggrund i VIA University College store erfaring på området, som de har arbejdet med siden 2011.
Underviserens Digitale Kompetencehjul er udviklet af VIA University College
The Digital Competency Wheel (english version)
The Digital Competency Wheel is an english translation of the original Competence Wheel. It targets the general citizen in EU. What digital skills are required to enter into a digitized society? Both as an employee, a democratic citizen, a consumer and a socially engaged person?
The model is theoretically based on a major EU research project DIGCOMP, which was accompanied by the European Parliament's inclusion of digital competence, as one of the eight core competences for lifelong learning.
The purpose of the Digital Competency Wheel is to provide an overview of which digital competencies exist and should be improved, as well as concrete inspiration for how to improve the most relevant digital skills.
The Digital Competency Wheel is developed by Center for Digital Dannelse
Stærk på nettet (wikidigi.dk)
Stærk på nettet er et undervisningsforløb for 6.-10. klasse. Værktøjet er spækket med øvelser, lærervejledninger og længere undervisningsforløb, der skal styrke elevernes færdigheder på nettet.
Formålet med kompetencehjulet Stærk på nettet er at lade eleverne arbejde med alle de udfordringer de møder, når de vil producere og dele digitalt indhold på nettet. F.eks. søgning, falske nyheder, debattone, plagiat, kildekritik, hashtags, nøgenbilleder, cybermobning og meget mere.
Kompetencehjulet tager udgangspunkt i en produktionsproces - fremfor en teoretisk model, som de andre hjul. Processen indeholder alt fra at søge og finde information, til remediering af digitale ressourcer, der skal deles med andre online.
Værktøj og workshop er udviklet af Københavns Biblioteker og Center for Digital Dannelse i samarbejde med Silkeborg Bibliotekerne og Billund Bibliotekerne med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje.
